Om MTFC

Baggrunden for MTFC i Danmark: Formålet med MTFC (jf. projektbeskrivelse): MTFC er et evidensbaseret behandlingsprogram for unge i alderen 12 – 17 år, som har svære emotionelle eller adfærdsmæssige problemer og f.eks. har været involveret i kriminalitet. Programmet henvender sig til de mest adfærdsvanskelige unge, som står umiddelbart overfor en anbringelse på institution, i plejefamilie eller lignende. Behandlingen indledes med en midlertidig anbringelse af den unge i en træningsfamilie. Herefter udfolder behandlingen sig i et trekløver mellem: MTFC er udviklet på Oregon Social Learning Center og bruges bl.a. i Sverige som alternativ til anbringelse på institutioner. Metoden tager udgangspunkt i social læringsteori koblet med en kognitiv og systemisk tilgang til behandling af den unge.

Behandlingskoordinator / samordner

Behandlingen koordineres af en behandlingskoordinator, som har ugentlige telefonkonsultationer med træningsfamilien. Telefonkonsultationen har til formål at følge tæt med i den unges udvikling og samtidig vejlede træningsfamilien i forhold til den unge.

En gang om ugen holder MTFC-behandlerteamet et møde, hvor der gives en status for behandlingen af den unge og den unges fremskridt hos træningsfamilien, i skolen m.v. Herudover drøfter MTFC-teamet status for indsatsen hos forældrene, og på baggrund af den tætte monitorering af den unge planlægges den videre behandling i MTFC-teamet med behandlingskoordinatoren som ansvarshavende.

Familieterapeuten / forældrene

Hovedformålet med MTFC-indsatsen er, at den unge efter endt MTFC-behandling kan vende hjem og bo hos sine forældre eller andre forældremyndighedsindehavere. Derfor modtager forældrene massiv støtte i MTFC-forløbet. Den ydes af en familieterapeut, som alene arbejder med forældrene 1 – 2 gange om ugen for at give familien de bedste forudsætninger for at få den unge hjem igen efter endt behandling.

Arbejdet med forældrene foregår både som forløb, hvor familieterapeuten arbejder med forældrene og sessioner, hvor den unge deltager sammen med ungdomsterapeuten.

Det er endvidere familieterapeutens opgave at fungere som kontaktperson for forældrene og hele tiden holde dem opdaterede om behandlingen af den unge.

Ungdomsterapeuten

Ungdomsterapeuten arbejder med den unge 1 – 2 gange om ugen i MTFC-forløbet og har til opgave at se den unges perspektiv på behandlingen. I MTFC-forløbet foregår der en tæt monitorering af den unge og dennes venner og fritidsaktiviteter, og det er bl.a. ungdomsterapeutens opgave at arbejde med den unge for at forberede ham/hende til at vende hjem til sine forældre.

Færdighedstræneren

Den unge følges ligeledes af en færdighedstræner, som hjælper den unge med bl.a. at træne sociale færdigheder og fungere som en rollemodel for den unge.

PDR-interviewer

PDR-intervieweren har til opgave at ringe til træningsfamilien én gang om dagen for at følge op på den unges fremskridt hos træningsfamilien. Dette gøres ved hjælp af en Parent Daily Report, som er et fastlagt skema, som følger op på den unges adfærd i træningsfamilien. PDR’en udfyldes af intervieweren direkte i det elektroniske behandlingsdokumentationssystem, hvilket giver MTFC-teamet mulighed for at monitorere den unges fremskridt dag for dag og inddrage disse i planlægningen af den unges behandling på deres ugentlige opfølgningsmøder.

PDR-intervieweren kan være en sekretær eller studerende, og udfyldelse af PDR’en tager ca. 10 min. pr. træningsfamilie pr. dag.

Den unge anbringes midlertidigt 9 – 12 måneder hos en særligt uddannet MTFC-træningsfamilie, som forinden har deltaget i et 2-dages kursus som forberedelse til at arbejde som del af MTFC-programmet. Træningsfamilien kan kun have én ung anbragt ad gangen, og en vigtig del af indsatsen er at skabe en struktureret hverdag for den unge, som bl.a. indebærer en tæt monitorering af den unges fritidsliv, kammerater m.v. Strukturen i den unges hverdag tager udgangspunkt i den unges individuelle behov og planlægges i tæt samarbejde med MTFC-teamet. Behandlingen vil altid tage udgangspunkt i den unges styrker og ressourcer og bygger herudover på klare forventninger til den unge, som følges konsekvent op. Behandlingstiltagene har til formål at opbygge en positiv og alderssvarende adfærd hos den unge, som bliver fulgt op af træningsfamilien og behandlingsteamet gennem positiv opmuntring, klar grænsesætning og supervision.

Træningsfamilien støttes op af et MTFC-behandlingsteam, som træningsfamilien altid kan komme i kontakt med og få hjælp hos, når der opstår problemer. Herudover er træningsfamilien dagligt i kontakt med PDR-intervieweren i forbindelse med udfyldelsen af PDR’en.